K.C. på scenen, sommeren 1994.
(foto: Skovgaard)

Klaus Caprani, biografi

Klaus Caprani blev født i 1961 i København. Efter at have flirtet med blokfløjtespil i et par måneder i tiårs alderen fik han efter meget plageri en billig guitar i julegave og blev straks klar over, at det var her, han havde hjemme. K.C. begyndte at gå til guitarundervisning det følgende år med umiddelbar succes.
Efter ca. et halvt års undervisning var det tid til at starte det første rigtige band sammen med nogen af de andre elever på guitarholdet, med hvem K.C. i øvrigt også trykkede skolebænken; Han var på det tidspunkt 12 år gammel. Bandet med navnet Os havde stor lokal succes og spillede blandt andet til de ældre elevers fester. Det skal her nævnes, at tromme-slageren i dette band hed Peter Andersen. Han spiller i dag i Shu-Bi-Dua. Selv om ambitionerne var store, var der dog snart et par af medlemmerne, som fandt ud af, at det måske ikke lige var dem at gå den professionelle vej med musikken. Således endte dette første kapitel i K.C.'s karriere. Musikalsk kunne K.C. ikke holde sig i ro. Det blev snart til nye musikalske sammenhænge, i forbindelse dermed valgte K.C. at skifte fra guitar til bas, da han blev stærkt påvirket af Michael Friis, bassist i Culpepers Orchard og senere af Jaco Pastorius.
K.C. spillede derpå flittigt med bands som Black Jacks, Tin Pan Alley, Rockwolf og mange flere, der hovedsageligt spillede rock`n`roll coverversioner. En enkelt undtagelse skal nævnes, nemlig Danger Bros., med tidligere nævnte P.A. bag trommerne som i det allerførste band. Dette orkester spillede nærmest jazz/rock fusion med blandt andre Weather Report som forbilleder. Sammen med P.A. indgik K.C. senere i Jo Banks Soul Train som turnerede i Tyskland i begyndelsen af 80erne. Der mødte K.C. sangerinden Dagmar Knocke, som han, efter at have flyttet sin base til Tyskland, indgik et samarbejde med. Både privat og professionelt.
K.C. på scenen, 1995.
 
I Tyskland spillede K.C. ligeledes i mange sammenhænge, af disse skal nævnes Bloody Mary med D.K. i forgrunden og senere, efter at K.C. og D.K. var gået hver til sit, The Choice, der lige som Bloody Mary, spillede egne kompositioner. Sidstnævntes musik var hovedsageligt komponeret af K.C.! Desværre havde begge bands ret ringe gennemslagskraft, og K.C. besluttede sig for at vende tilbage til Danmark i forbindelse med et tilbud om at spille bassen i orkestret til musicalen Face, sat op af Jacob Hågendal. Efter dette fandt en del af musikerne fra orkestret på at gå sammen om at danne et band, der først skulle spille coverversioner, hovedsageligt i den lettere pop/rock genre, men senere endte med at spille flere af førnævnte J.H.'s kompositioner indenfor samme genre. Bandet skiftede lige så tit besætning som navn. Det startede op som Place Pigalle, blev senere til 3`fir og endte, efter sangerinden Malene Falcks indtræden i orkestret, som Mama and the newborn band. Med dette band spillede K.C. samtidigt med sideløbende projekter, indtil han i 1990 indtrådte i Øyvind Christensens Rock`n`roll cover-band The Dimes, som turnerede flittigt i Danmark og Sverige.

K.C. som Bungeepioner, 1990
(foto: K. Petersen) 		Efter at K.C. var udtrådt af The Dimes, grundet en på ny opstået længsel efter at spille egne kompositioner, forsøgte han sig i flere løse bandsammenhænge. Hovedsageligt i håbet om at finde BANDET, men også for at udforske forskellige genrer. I den forbindelse dyrkede han ikke bare heavy-rock, men spillede også en periode med Rubberglove Johnson, der stod for en meget engelsk inspireret melodiøs stil. Da dette ikke, trods ihærdige anstrengelser, førte til de længe ønskede pladekontrakter og større koncerter, sprang K.C. over i en helt anden grøft. Han indtrådte i et samarbejde med den russiske kontrabassist
Misha Sakharov i et fusionsjazz projekt inspireret af Mishas etniske baggrund. I dette band skiftedes K.C. og M.S. til at være solister, men musikken var nok for speciel til at nå et bredere publikum. Sideløbende med dette indtrådte K.C. i bandet Challenger hos guitaristen Michael Hansen. Dette band spillede en meget storladen, melodiøs rockmusik inspireret af hovedsageligt Marillion, men også af Pink Floyd.
I slutningen af 1993 indtrådte K.C. som bassist i NICK e BAND, hvor han har været indtil orkestret besluttede sig for at indstille sine aktiviteter i juni 2001. Med dette orkester turnerede K.C. i både Danmark, Sverige, Finland og Frankrig og indspillede desuden adskillige CD'er.
I 2000 havde K.C. et par studie-sessions med Puddu Varano med henblik på udgivelse af CD'en "Time To Grow", under medvirken af blandt andre Robin Jones (percussion) som har spillet hos prominente navne som Elton John, Stan Getz og Sade. "Time To Grow" udkom i marts 2002.
I 2006 arbejder K.C. primært med egne sange og produktioner og har derudover udvidet sit repertoire med Pedal-Steelguitar. Dette kan der læses mere om på Guitarsiden.
I parantes kan bemærkes, at K.C. hele sit liv har været begavet med både forskerånd og håndelag. De forskellige komponenter i hans basanlæg er således, hvis ikke bygget, så i det mindste modificeret af ham selv. Ligeledes er hans hovedinstrument, en femstrenget båndløs bas, konstrueret og bygget af ham, hvilket også gælder yderligere to basser og to el-guitarer. K. C.'s interesser omfatter desuden: Naturen og dyrene, specielt katte. Derudover; Tatovering, motorcykler, flyvemaskiner, jernbaner og teknik i almindelighed. Han er også meget inspireret af indiansk kultur og tror, at mennesket må overskride sine begrænsninger for at virkeliggøre sig selv. Han var således en af de første i Danmark til at udføre et Bungee-jump - trods massiv højdeskræk. K.C. har desuden, siden de aller tidligste år, været en inkarnèret Little Feat fan.
Klaus Caprani optog og efterbearbejdede iøvrigt Little Feats koncert på Train i Århus,i 2001. Nummeret "Voodoo Jam" fra denne produktion blev senere valgt til en officielt udgivet sample-CD, hvilket var en stor ære.
Tilbage til toppen
 
Tilbage til index